Tekstil- og modeleksikon

Jakkens design er stærkt inspireret af den beklædning, der anvendes inden for bilsporten. Jakken er forarbejdet i nappalæder eller imiteret skind og udstyret med forskellige funktionelle elementer.

Stængelfibre af ramieplanten (kinagræs). Fortrinlige, linnedagtige, meget faste og silkeskinnende fibre. Dyrkningsområder: Florida, Indonesien, Filippinerne.

Påsat lomme, der er stukket med bred stikning hele vejen rundt. Der er altid en integreret klaplomme i rammelommen.

Kædetrådsvare, ofte designet på underlag af tyl. Anvendes mest til dameundertøj og lingeri.

Veloursstof, hvor luven ved hjælp af en maskinbehandling bliver drejet sammen til små knuder og krøller.

Jeansstof, der ikke forvaskes inden videre fabrikation, men som i ubehandlet form anvendes til jeansbeklædning. Under brugen og efter vask taber stoffet delvist den oprindelige farve.

Langstribet mønster, der opstår ved indvævede farvestriber, bindingsskift, variationer i kædetrådenes tæthed eller tekstiltryk.

Taljeret frakke i let A-form ned til kanten forneden - ofte med toradet knaplukning samt reverskrave.

Et- eller flerfarvet stribemønster til brug på slips eller herreskjorter.

Struktur, der træder frem som relief på strik og stoffer.

Eksklusive naturfibre, der udvindes ved klipning af får. Oprindelseslande er: Australien, New Zealand, USA etc.

Bomuldsstof vævet med lærredsbinding. Middel rive- og slidstyrke, ensfarvet eller med trykt mønster.

Stof i repsbinding med ens eller forskellige ribber, som løber i stoffets bredderetningen. Kendetegnes ved en stor tæthed af kædetråde, som ofte dækker over to eller flere skudtråde i samme binding.

Ved at påføre et reserveringsmiddel i et bestemt mønster forhindrer man farvestoffet i at trænge ind i materialet på disse steder.

Ret/ret-strikning fremstilles på to nålesenge, hvorpå nålene står forskudt i forhold til hinanden. Begge varesider er strikket i ret.

Det gælder som en fast grundregel i modeverdenen, at man aldrig for 100% må overtage outfits fra forgangne tider. Ved forarbejdning af beklædning i retro-look anvendes der dog mode-elementer fra tidligere perioder.

Fransk = vendbar. Stof, der er udstyret med to forskellige varesider, der begge kan anvendes som yderstof.

Alle stoffer med ribeffekt (på langs og på tværs), der væves af fintrådet kamgarn.

Ærme med påsyet, glat ribkant i stof. Smallere og blødere end en manchet.

Ved fremstilling af ribstrikkede varer strikkes der kun på bestemte nåle. Det er de nåle, der ikke strikkes på, der skaber den lodrette ribeffekt. Denne vare er meget tværelastisk. Hvis teknikken kombineres med farveplettering (se plettering), opstår der en lodret tofarvet strikvare.

Hulbroderi, der danner mønsterets konturkant, hvorefter stoffet inden for konturerne bliver skåret ud.

Traditionelt denim-stof. Kendetegnende er den ujævne overfladestruktur, der opnås ved brug af ringspundne garner. Ringspundne garner har tydelige trådfortykkelser. Materialets optisk fremtrædende tynde og tykke tråde bliver ved stone-washed–behandlingen endnu mere synlige.

Med romantiske elementer så som rucher og flæser; designet er udført i et fantasifuldt snit og anvendelsen af blomstermønstre og pastelnuancer er kendetegnende for stilen.

Flade sandaler, der holdes fast på foden af flere, oftest brune læderremme. Ofte bliver den oprindelige model pyntet med dekorative elementer som similisten eller blomster.

Rynkede, plisserede eller med læg forarbejdede kanter af stof eller blonde, der anvendes som pyntebesætninger.

Rude-formen er egentlig en firkant, der er sat på spidsen. Andre betegnelser: Argyle-dessin, Burlington-mønster.

Variant af fladstrik til afslutninger, hvor der skiftevis arbejdes på det forreste og det bageste nåleleje.

Se rundstrik.

På en rundstrikkemaskine er nålene anbragt i en ring. Basismaterialet til sweat-og T-shirts fremstilles på rundstrikkemaskiner.

Skind, kendetegnet ved en fløjlsagtig overflade. Fremstillet ved garvning af dyrehudens såkaldte kødside. Det anvendes især til eksklusiv dame- og herrebeklædning, og elegante sko.

Bælte, der er anbragt på ryggen af frakker og jakker; enten til pynt eller til regulering af vidden bagpå.

Den af rytterbeklædningen inspirerede DOB-stil. Typisk er de taljerede rytterjakker ofte med skød, læderknapper samt dekorative elementer i skind. Også den typiske ridebuks, der i taljen og omkring læggen er meget kropsnære, mens lårpartiet er udformet i et mindre stramt snit. Indersiden af buksebenene er ofte forstærket af skind eller fløjl.

Glat- og ruskind, fremstillet af huder af vildtlevende dyr som hjorte og rådyr.