Tekstil- og modeleksikon

Ekstra glat, rundt og regelmæssigt garn, der også kan spindes helt tyndt i de finere garnnumre. I en forudgående arbejdsgang kæmmes det relativt lange fibermateriale, dvs. at det bliver vendt i længderetningen og renset for korte fibre.

Synlige sammenstikninger, der løber langs kanterne på en påsat eller integreret lomme.

Slidstærkt, grovt og fast bomuldsstof i lærreds- eller panamabinding. Anvendes til bukser, sportsjakker og fritidstøj.

Dobbelt søm, hvor to stofdele placeres oven på hinanden, så den ene bane rager længere ud end den anden. Den del, der rager ud, foldes ind over den anden del, hvorefter sømmen sys.

Forædlingsproces, der fjerner celluloseholdige bestanddele fra uld. Ved behandling med en mild syre bliver plantedelene sprøde, at de kan blæses ud af ulden.

Krydsning af kashmir- og mohairgeder. Denne naturfiber ligner mohair i styrke og længde, har glans og er fin og blød som ægte kashmir, men er langt mere slidstærk.

Eksklusiv uld, der udvindes ved den årlige afkæmning eller plukning af kashmirgedernes underuld. På grund af dens høje pris blandes den bløde, smidige og glansfulde kashmiruld ofte med andre uldtyper og anvendes til eksklusive klædestoffer.

Bruges til syning af åbne snitlinjer.

Glat, lærredsagtigt, tætvævet bomuldsstof, der kan være ensfarvet eller forsynet med print.

Ærmer med stor vidde ved skulderen og overarmen, mens de sidder tæt til fra albuen og ned til håndleddet.

Fælles mærke for kemofibre, der er udarbejdet af det tyske industriforbund for kemofibre IVC. Fibrene får dette kvalitetsmærke efter at være blevet kontrolleret.

Er kunstigt fremstillede fibre, der ikke forekommer i naturen. Tråden fremstilles ved hjælp af en spindeteknik, hvor spindemasse presses gennem dyser under tryk. Kemofibre kan være meget fine og tynde, men de kan også være voluminøse. Yderligere egenskaber er bl.a., at disse fibre kan være glansfulde, matte, varmende, kølende og fugttransporterende afhængigt af deres udformning. De kan både kombineres med andre kemofibre og med naturfibre. På baggrund af disse kombinationer kan tekstilernes brugsværdi forbedres.

En metode til fremstilling af en eksklusiv søm til sammensyning af strik. Anvendes typisk til fladstrik. Hver enkelt maske bliver enkeltvis (!) sat på en ketlekrans, så tråden kan ’stikkes’ helt præcist ind i masken.

En buks med et snit, hvor benene tilspidses forneden. Med karakteristiske stropper, der går ned under foden, så buksebenene ikke kryber opad.

Opretstående smal skjortekrave, der ikke er bukket ned.

Bindingsmetode, der ofte anvendes til buksestof. Det ydre kendetegn er en diagonal effekt.

Festtøj, der kun anvendes til aftenarrangementer. Der kan også anvendes betegnelsen ’white tie’. Et kjolesæt består af buks, jakke og skjorte. Kjolebuks: forsynet med to besætningsstriber langs ydersømmen, der kaldes galoner. Smokingbuks: fremstilles af samme stof og i samme farve som smokingjakken. Kjoleskjorte: for det meste hvid med fadermorderkrave, kombineres med hvid vest og hvid sløjfe. Kjolejakke: med svalehaler bagpå, mens den kun går til taljen foran.

Horisontal lomme, hvor åbningen er dækket af en klap.

En blanding af 45% ren ny uld og 55% polyester.

Ærmer, der har form som en klokke. Med en længde, der når ned til eller længere ned end albuen.

Det franske ord Godet = klokkeformede læg. Kileformede stofstykker, der indsættes i banenederdele med lige snit, så de får fejende vidde forneden. ->klokkeformet nederdel

Hat af filt, der er kendetegnet ved en høj, halvkugleformet hattepuld og en smal nedadvendt skygge.

Den typiske klokkeform opstår, når der ved tilskæringen anvendes et rundt eller halvrundt snit. Det giver en nederdel, der er smal om hoften og har fejende vidde forneden.

Blegning af cellulosefibre med natriumhypoklorit eller natriumklorit. Giver mulighed for hurtig, fiberskånsom blegning, hvor man opnår en ren hvid farve. Ud fra et miljøsynspunkt er denne metode dog meget tvivlsom, og der anvendes derfor i vid udstrækning klorfrie processer i stedet.

En elegant og sporty stil, der er inspireret af den noble stil i engelske og amerikanske sportsklubber. Tøjet har et klassisk snit, og de dominerende farver er blå og hvid, eventuelt med striber eller en dekorativ belægning. Nostalgiske emblemer og våbenskjold er uomgængelige.

Buks i bredt snit med overfald, der dækker den faste benkant.

Buks i smalt snit med fast benkant. Sammenlignet med knickerbockers er der ikke overfald på knickers på grund af det smalle snit.

Ved knipling krydses og drejes tråde efter et bestemt mønster. De tekstiler, der kniples, har hulmønstre. Kendte kniplingsmønstre er f.eks. Mechelner, Brüsseler, Honiton, Valenciennes, Torchon og Schneeberger.

Strikketeknik, hvor der strikkes en hel bluse på én strikkemaskine. Der er ikke brug for nogen syninger; trådenderne skal bare trækkes ind.

Striber i halsudskæringen, på ærmekanterne og i kanten forneden, der bevidst er valgt i en anden farve end den pågældende beklædningsgenstand, så man opnår den ønskede kontrast.

Model med bred forarbejdet linning, der sidder stramt til i taljen og dermed understreger denne.

Stof, der pga. anvendelse af hårdt spundne garner eller bindingseffekter får en porøs og kornet overflade.

De ægte såkaldte krepgarner opstår ved, at der anvendes ekstra hårdt spundne garner. Stoffet får en karakteristisk urolig overflade med fin struktur.

Lyse kontraststriber på mørkt uldstof. Stribernes konturer bliver let udviskede pga. en let opkradsning af ulden.

Oprindeligt den tyske betegnelse for den krusede uld fra lam fra Krim-halvøen. I dag dækker begrebet over imiteret pels, der faktisk er plyspels lavet af krusede garner.

Bomuldsstof, der lokalt er behandlet med natronlud, så det får det karakteristiske krusede udseende.

Frakke eller slag med pelerine (skulderslag).

Piktogrammer, der står for nøje definerede kvalitetsforskrifter, som varerne skal opfylde for at få mærket. Eksempler på kvalitetsmærker er bomulds- og hørmærket, uldmærket, silkemærket og kunststofmærket.

De langsgående tråde i vævet stof betegnes som kæde, mens de tværgående tråde kaldes skud.

Broderier, hvis udseende minder om en række af kædeled. Kædernes vindinger forekommer i mange forskellige udførelser.

Rund krave uden revers på herrefrakker.