Tekstil- og modeleksikon

Smalt ensfarvet eller flerfarvet, buet eller takket bånd af bomuld eller kunstfibre. Anvendes til beklædningsdele i dirndl- og folklorestil.

Stoffer med små skaftmønstre, der hæver sig op over stoffet.

Strikvarer får navnet faconstrik, når alle enkeltdele er formstrikkede.

Kendetegn for stoffer inden for jeans-genren, der har fået er slidt look ved hjælp af bestemte vaske-, farve- og trykteknikker.

Høj, stivet og opretstående skjortekrave, hvis snipper er knækkede. Nutidens designere nyfortolker til stadighed den meget formelle krave fra det 19. århundrede.

Natursilke fra atlasspinderen, der findes i Østasien. De stapelfibergarner, der udvindes, spindes til schappesilke og bourettesilke.

Jeansstof, der ved hjælp af smarte mønstre eller print er ændret kraftigt i forhold til dets oprindelige udseende.

Se effektgarn.

Fløjl, der er karakteriseret ved skiftende ribber i forskellig bredde eller skift mellem opskårne og uopskårne ribber.

Ved fangstrikning strikkes der i første række foran skiftevis en ret og en vrang maske. I anden række er det omvendt, så der strikkes ret over vrang og vrang over ret. Derved fremhæves maskerne. Fangstrik er tungere end ret/retstrik og har en tendens til at udvide sig.

Dekorativt stof, der er fremstillet af eksklusive effektgarner, i fantasifulde farve- og bindingskombinationer.

Den modstandsdygtighed, som farvninger og print har over for påvirkninger som følge af fabrikation og brug. I forhold til fabrikation kan der f.eks. være tale om syreægthed og alkaliægthed, mens der i forhold til brug er tale om slid-, vand-, vaske-, lys-, vejr-, havvands-, stryge- og opløsningsmiddelægthed.

På det tekstil, der skal farves, påføres der en flydende farvestofopløsning ved hjælp af tekstilhjælpemidler som salte, alkalier og syrer. Farvestoffet indgår en holdbar forbindelse med tekstilet under indvirkning af varme i en passende virketid.

= falsk ensfarvet. Stof, der virker ensfarvet, selv om der er anvendt garner af forskellig farve. Man bliver først opmærksom på farvespillet ved nærmere eftersyn.

Kantbånd med buet kant eller rankeformet udsmykning.

Stort tørklæde til at dække halsudskæringen. Anvendes som et dekorativt element til mange folkedragter, hvor det enten er fast påsyet eller bæres løst over skulderen.

Soldaternes kampjakker har været forbilledet for denne tro kopi af originalen, der er fremstillet af kraftig poplin eller gabardine. Jakken holdes for det meste i de olivengrønne nuancer, der er karakteristisk for originalen.

Fransk = forsynet med mønstre. Større bindingsmønstre i jacquard- eller skaftvævning.

Fransk = tråd ved tråd. Tæppeformede småmønstre, der opstår ved anvendelse af skiftevis lyse og mørke kæde- og skudtråde. Anvendes til dragter og buksesæt.

Fransk = tynd tråd, net. Tyl, der er forsynet med kvadratiske åbninger. Er som regel velegnet til broderier.

Inden for moden fint tegnede mønstre med ornamenter, arabesker og spiralmønstre. Begrebet stammer fra smykkebranchen. Her kaldes fine udsmykninger med guld- og sølvtråde i slyngede mønstre for filigran.

Tekstil, hvis struktur opstår ved filtning af uld fra får og forskellige andre dyr under påvirkning af tryk og fugtig varme.

Stof med fine diagonale ribber.

Skjorte med meget fine striber. Striberne opstår ved, at der anvendes to til fire farvede garner i skudtråden.

Bomuldsstof i kiperbinding, der er opkradset på vrangsiden, og som ofte er forsynet med dekorative print. Anvendes til varmt nattøj og skjorter.

Finhedsbetegnelsen for en strikkemaskine eller trikotagemaskine angiver, hvor mange nåle der er på 1 engelsk tomme (25,4 mm).

Sidste trin i tekstilforædlingen med henblik på at opnå det ønskede udseende og den ønskede overfladestruktur. Finishen giver stoffet særlige egenskaber. F.eks. kan overfladestrukturen ændres ved slibning, sandblæsning eller opkradsning.

Mest kendt i forbindelse med undertøj, men anvendes også til T-shirts. Finrib: superkæmmet med fin, glat struktur. Dobbelt ribstrik: superkæmmet, dobbelttvundet, elastisk og formfast.

Lang jakke i lige snit. Jakken har en olieret, voksbehandlet overflade med PU-belægning, der gør den meget vejrbestandig.

Tøjstil, der minder om det tøj, som fiskere bruger. Typiske stilelementer er strik og høje lynlåskraver samt rullekraver, der kan åbnes med lynlås eller knapper, i traditionelle blå farver. De strikbluser, der er typiske for denne stil, kaldes også islændertrøjer.

Lille tilsat slæb, der anvendes på lange, smalle aftenkjoler.

Buks med trekvarte ben, slidser under knæet og bekvem vidde.

Beklædningsgenstande, der er udformet således, at de er specielt velegnet til, at man dyrker sport i dem. De skal først og fremmest være funktionelle, men må også gerne have et spændende design.

Sporty buks og klassiske jeans uden læg ved linningen, der har fået navn efter antallet af lommer, nemlig to baglommer samt to stiklommer og en lille møntlomme foran.

Som regel en strikkemaskine med to nålelejer til fremstilling af strik i forskellig finhed og med mulighed for forskellige mønstre i flere lag. Fladstrik er også et gængs overbegreb for strikbluser og strikjakker (i modsætning til T-shirts og sweatshirts).

Kimonoærmer med en speciel form, hvor de er skåret så bredt under armen, at de når helt ned til taljen eller hoften. Ærmet bliver smallere ned mod håndleddet.

Klare farver, der ikke er nedtonet. For det meste rød, blå, gul og grøn.

Stof af særlige effektgarner. Når der anvendes flammégarner som skudtråde, opstår den typiske tværgående struktur med fortykkelser, der har et meget karakteristisk udseende.

1.) Stof i lærreds- eller kiperbinding med en fnugget overflade, der er opkradset på én eller begge sider. Let til middelkraftigt stof i bomuld, uld eller halvuld, der holder godt på varmen.2.) Overbegreb for stoffer, der er opkradset eller valket på den ene side eller på begge sider. Den nøjagtige betegnelse afhænger af hvilket materiale, det er fremstillet af, f.eks. kamgarnsflannel, strøggarnsflannel.

Engelsk = med vidde. Trompetbuks med stor vidde i buksebenene, der også betegnes som ’Bell Bottom’.

Engelsk = flad. Fladt bomuldsstof. Anvendes som alternativ til denim. Som eksempler kan nævnes gabardine, poplin, kanvas og twill.

Engelsk = flad front. Buks, der er flad omkring mave og hofter. Her er der ikke anvendt læg ved linningen for at skabe ekstra vidde.

Funktionel og dekorativ søm til elastiske stoffer. Kendetegnet ved tråde, der krydser hinanden på undersiden, så de åbne stofkanter dækkes, og to parallelle stukne linjer eller dekorative krydsede tråde på oversiden.

Voluminøst strøggarnsstof, der er kendetegnet ved en lang luv. Fleece fremstilles som dobbeltvævet stof eller med bindinger, hvor der anvendes to kæde- og skudsystemer. Anvendes til frakker og jakker.

Det ønskede mønster opstår ved, at der først påtrykkes klæbemiddel og herefter det materiale, der skal klæbes på. Resultatet bliver et velouragtigt, plastisk reliefmønster.

Ved hjælp af en skabelon anbringes der klæbemiddel på stoffet, hvorefter der påføres helt småtskåret fibermateriale (fiberstøv), som man ved hjælp af to elektriske poler får vendt således, at det klæbes lodret på stoffet.

Flora = planteriget. Mønstre og motiver fra planteriget såsom blomster, græsser, ranker og blade anvendes som designelementer.

Flotteringer opstår, når nåle tages helt eller delvist ud af brug, så tråden ligger uforarbejdet på bagsiden af stoffet. De afgrænses til siden af masker og løkker.

Flyveruniformer har dannet det designmæssige forbillede for denne korte jakke, der er forsynet med lynlås, kanter og stiklommer.

Engelsk = folkets visdom. Her realiseres elementer fra alverdens folkedragter i tøjstilen.

Bred strop på dameundertøj og -nattøj, der for det meste er forsynet med feston (feston = blomsterguirlande) eller blonder. Udsmykningen fortsættes som regel hen over brystet.

Strik eller trikotagevarer med en fin, glat retside og en meget fyldig vrangside.

Forarbejdningsvariant, hvor forbindelsessømmene er synlige. Kanterne bliver hverken afsluttet eller ombukket.

Betegnelse for den allermindste enhed i bindingen, der hele tiden bliver gentaget. Generel betegnelse for den mindste mønsterenhed, der hele tiden bliver gentaget.

Afledt af fangstikning, hvor der opstår en zigzagstruktur ved forskydning af nålelejet (f.eks. forskudt knæfang).

Strukturstrik, som opstår ved omvikling af masker og forskydning af opmaskenåle.

Uldstof med en meget fin overflade med kort fiberluv. Fremstilles for det meste med kædetråde af kamgarn og skudtråde af strøggarn. Ved fremstillingen foretages der ofte en opkradsning af stoffets retside med efterfølgende valkning. Det giver et stof, der er velegnet til elegante dragter og buksesæt.

Benudskæring, der går højt op i siden, på trusser og badedragter.

Nostalgisk dameunderbuks, der går op i taljen, med vide, halvlange ben. Der anvendes ofte blondekanter som designelementer.

Kamgarnsstof i lærredsbinding. Stoffet får en porøs, kornet overflade, idet der anvendes hårdt spundne, ensfarvede eller moulinerede flertvundne garner.

Fransk = rynket, kruset. Klædestof af fine effektgarner, der giver en let kornet overflade med rynkeeffekt.

Ved at løkkevæve bomuldsstof på én eller begge sider bliver stoffet meget blødt og voluminøst, og samtidig er stoffet dejligt varmt og åndbart og kan optage fugt. Anvendes til håndklæder, badekåber samt sports- og fritidstøj.

En frottéløkke er en løkke, der lægges ind i nålehovedet sammen med masken fra den forrige række, således at den forrige maske trækkes i længden.

Stof med en karakteristisk ujævn overflade, der også har et kruset udseende og en kornet overfladestruktur.

Farvebetegnelse, der har fået navn efter planten Fuchsia, der tilhører natlysfamilien. Farvespektret går fra violet over rød til pink.

Kamgarnstof med typisk prikmønster.

Klassisk herresko med avanceret hulmønster. På semi-brogue sko er hulmønsteret lidt mere enkelt.

En strikvare, hvor delene er strikket i facon.

Undertøj, der har direkte kropskontakt, og som har den funktion, at det transporterer fugt væk fra kroppen, så man undgår at føle sig våd og kold. For eksempel sports- og termoundertøj.

Oprindeligt en betegnelse for bomuldsstof, der er opkradset på den ene side, men anvendes i dag om alle former for opkradset bomuld.

Hud fra får efter klipning.