Tekstil- og modeleksikon

Anvendes til fritidsskjorter til herrer og damer. Overkrave og besætning er fremstillet ud i ét uden kantsøm.

Skulderslag uden ærmer, med varierende vidde og længde. Ligner den klassiske frakke, normalt med åbninger til armene og en hætte.

3/4-lang sommerbuks, der lige knap dækker knæene. Er kendetegnet ved at have et tætsiddende snit og en kort sideslids.

Hoftelang, taljeret frakke uden krave med V-udskæring i stof eller strik.

Sporty buks med påsatte lommer på benene.

Udskæringen med de bare skuldre er en del af carmenstilen. Ofte besat med rucher eller flæser. Vide ærmer er også en del af stilen.

Betyder ternet på fransk. Betegnelse for stof med diskret ternet mønster, som er holdt tone-i-tone.

Det er betegnelsen for en løs og afslappet tøjstil.

Vigtigste grundstof for plantefibre og vigtigste grundstof for kunstfibre, baseret på cellulose. Det drejer sig om cellulosefibre som viskose, modal, Lyocell, cupro, acetat, triacetat.

Opkaldt efter den parisiske modeskaber Coco Chanel (1883-1971). Denne stils kendetegn er den kraveløse jakke i et lige snit, der går ned til hoften, kombineret med en nederdel, der går ned til lige over knæet. De anvendte materialer er løst vævet tweed eller bouclé, og stilen fuldendes med lange perlekæder og et gyldent kædebælte.

Farven på stoffets overflade varierer afhængigt af lysindfaldet med en changerende effekt. Denne egenskab er ekstra tydelig på silke og syntetiske fibre. Effekten opnås ved, at kædegarnet har en anden farve end skudgarnet.

Kjole i et løst og lige snit, der går ned til lige over knæet, og som ikke fremhæver figuren. Inspireret af 1920'erne har kjolen et parti med læg eller frynser for at give tilstrækkelig bevægelsesfrihed til at danse charleston.

Blødt uldstof i kamgarn, der er vævet i atlasbinding. Har en blank og en mat side. Den blanke side opnås ved at klippe og presse stoffet.

Et specielt, maskefast strikket stof (virkvare). Det består for det meste af polyamid, sjældnere af viskose. Charmeuse anvendes ofte til nattøj og undertøj, fordi stoffet er formfast.

Damevest i et langt snit i strik eller stof. Bruges uden bælte.

Engelsk betegnelse for tern.

Ankelhøj støvle uden snørebånd eller lynlås, men med elastiske indsatser.

Kjole i bomuldsstof med et meget fint og feminint snit. Den er kendetegnet ved at have gennemgående knaplukning, skjortekrave og påsatte lommer.

Er et fløjlsagtigt, blødt stof med luv fremstillet med chenillegarn som skudgarn. Anvendes til strikbluser, halstørklæder og handsker.

Meget slidstærkt stof i strøg- eller kamgarn. Anvendes til habitter, spadseredragter og frakker.

Tyndt, sløragtigt og transparent stof med en fin, uregelmæssig overflade og en kornet struktur. Chiffon anvendes hovedsageligt til tørklæder, sjaler, skjorter og meget fint undertøj. Det fremstilles for det meste i ren silke af høj kvalitet eller af garner af endeløse kemofibre.

Stof med flammet mønster, der er præget af tågede, frynsede konturer. Denne effekt opnås ved at forsyne kædegarnet med print før vævningen og derefter at forskyde trådene i forhold til hinanden.

Bomuldsstof, der har en imprægneret og kalandreret overflade, der er kendetegnet ved at være meget blankt og som samtidig er meget smuds- og vandafvisende. Anvendes til sportstøj og dekorationsstof.

Buks der kendetegnes af et smalt hofteparti, smalle lår og lige ben.

Look, der er kendetegnet ved at have klare linjer uden fantasifulde elementer og at der anvendes ensfarvede stoffer i diskrete farver.

Mærke, der sammenfatter ekstra egenskaber ved uldstoffet, f.eks. stretch, vaskeegenskaber, pletafvisende samt permanente pressefolder.

Sko uden hælkapper, som er forsynet med den typisk formede træsål.

Cloqués er et moderigtigt effektstof med let crepet overflade. Strukturen opstår ved at anvende normalt snoede garner i overstoffet, mens der til understoffet anvendes kraftigt snoede crepegarner. Denne såkaldte ’boblecrepe’ anvendes til topmoderne aftenkjoler og blazere på grund af stoffets spændende struktur.

Naturlige eller syntetiske substanser påføres stoffet, og i en efterfølgende proces stabiliseres forbindelse ved opvarmning.

Collegesko, der oprindeligt er designet som sko til collegestuderende, er en sko uden snøre eller anden form for lukning. Overlæderet er ført ind under foden og lukkes på snuden med pløsen. Ydersålen med hæl gør, at man står fast.

Beigeoverfarvet denim.

Funktionel afslappet og naturlig stil kombineret med sporty detaljer giver en type buks, der er typisk for en ubesværet livsstil.

Sæt i samme stof bestående af nederdel, kjole, spadseredragt eller buksedragt med en frakke eller en længere jakke.

Betyder sammensat på fransk. Sæt med forskellige elementer, der består af forskellige stoffer, som dog matcher hinanden. På denne måde fremhæver de forskellige stoffer hinanden.

Varemærke til stof til overtøj i en let, sommerlig kvalitet, som er fremstillet i ren ny uld.

Dette stof er en mange typer fløjl. Fløjl bliver først til corduroy, når skudgarnet skæres op i riller. Afhængigt af hvor fine rillerne er, skelnes der f.eks. mellem smalriflet fløjl, manchesterfløjl, skudfløjl og bredriflet fløjl.

Ærmeløs kjole, hvor overdelen er tilpasset til kroppens kontur ved hjælp af formende stave. Skørtets form er ikke nærmere defineret.

Stof med fløjlsbinding, så det er riflet på oversiden. Smalriflet fløjl har 4 til 5 ribber/cm. Bredriflet fløjl med 1 til 2 ribber/cm.

Crash betyder brage/sammenstød på engelsk. Stof med urolig overflade. Stoffet presses med den uregelmæssige overfladestruktur, så den bliver permanent. Anvendes til moderne overtøj.

Crepe er betegnelsen på alle typer stof, der har en let til kraftig kornet struktur. Den uregelmæssige stofstruktur opnås ved at bruge garner med forskellig snoning. Crepe forarbejdes især til spadseredragter, habitter, dameskjorter og blazere.

Crepet stof har en trendy krøllet overflade. Crepede stoffer er af eller indeholder bomuld, silke eller kunstfibre. Den fine let krøllede effekt opstår ved varmebehandling. En praktisk detalje er, at tøjet generelt ikke behøver stryges.

Overfladen på dette stof har en barkagtig struktur. Denne struktur opnås ved at ludbehandle eller præge (gaufrere) stoffet eller mere sjældent ved at anvende crepegarner som skudgarn. Anvendes til skjorter samt dame- og herreskjorter.

Betyder kruset på italiensk. Crespo er den italienske betegnelse for crepe. Stof, der består af fintrådet kamgarnsuld eller uld og polyester. Dette stof udmærker sig med at have et flot fald og være krølfrit. Det er meget behageligt at have på ved høje temperaturer.

Bomuldsstof i lærredsbinding, der er kendetegnet ved at have en grov, ru overflade og føles relativt hårdt. Minder meget om kattun og er for det meste forsynet med print. I råhvid, bleget, farvet eller med print er dette materiale meget anvendeligt og anvendes bl.a. til kjolestof, kitler og forklæder.

Blødt, kipervævet stof i den mindst mulige kiperbinding med et blødt fald. Stoffets to sider er ens. Kipervævet stof af bomuld eller bomuldsmiks anvendes til herreskjorter og nattøj. Kipervævet stof anvendes som for i herre- og drengetøj, f.eks. til veste- og ærmefor.

Miks af forskellige slags tøjstil, der traditionelt ikke passer sammen.

En type kunstsilke. En cellulosefiber, der fremstilles af bomuldsaffald ved hjælp af kobberoxid-ammoniak-metoden. Tøj i cupro kan have samme glans som morbærsilke eller ligne vasket silke takket være en specialbehandling. Stoffets komfort- og vaskeegenskaber kan sammenlignes med viskose.

Anvendes til ærmeløse modeller, hvor den del af armen og skulderen, der går op mod halsen, er blottede.

Molekyler, der kan opfange og binde duftstoffer i deres indre. Disse molekyler fastgøres på tekstiler. Hver gang en ubehageligt lugt hæfter sig til tøjet, optages lugtstofferne af molekylerne og neutraliseres. Ved rensning af tøjet skylles molekylernes indre rent.