Tekstil- og modeleksikon

Det er en fast del af den eksklusive mode fra Peter Hahn, at der er anvendt udsøgte stoffer og garner. Vi lægger ekstra stor vægt på at anvende lækre og behagelige naturmaterialer som kashmir, bomuld og silke. Her finder du alt fra A til Z om forskellige tekstilers egenskaber og fagbegreber fra modens verden.

  • Kameluld

    Meget blød og let underuld fra kameler med silkeagtig glans. Jo finere, desto mere kostbar er kamelulden.

  • Kamgarn

    Ekstra glat, rundt og regelmæssigt garn, der også kan spindes helt tyndt i de finere garnnumre. I en forudgående arbejdsgang kæmmes det relativt lange fibermateriale, dvs. at det bliver vendt i længderetningen og renset for korte fibre.

  • Kantstikning

    Synlige sammenstikninger, der løber langs kanterne på en påsat eller integreret lomme.

  • Kanvas

    Slidstærkt, grovt og fast bomuldsstof i lærreds- eller panamabinding. Anvendes til bukser, sportsjakker og fritidstøj.

  • Kapsøm

    Dobbelt søm, hvor to stofdele placeres oven på hinanden, så den ene bane rager længere ud end den anden. Den del, der rager ud, foldes ind over den anden del, hvorefter sømmen sys.

  • Karbonisering

    Forædlingsproces, der fjerner celluloseholdige bestanddele fra uld. Ved behandling med en mild syre bliver plantedelene sprøde, at de kan blæses ud af ulden.

  • Kashgora

    Krydsning af kashmir- og mohairgeder. Denne naturfiber ligner mohair i styrke og længde, har glans og er fin og blød som ægte kashmir, men er langt mere slidstærk.

  • Kashmir

    Eksklusiv uld, der udvindes ved den årlige afkæmning eller plukning af kashmirgedernes underuld. På grund af dens høje pris blandes den bløde, smidige og glansfulde kashmiruld ofte med andre uldtyper og anvendes til eksklusive klædestoffer.

  • Kastesøm

    Bruges til syning af åbne snitlinjer.

  • Kattun

    Glat, lærredsagtigt, tætvævet bomuldsstof, der kan være ensfarvet eller forsynet med print.

  • Kegleformede ærmer

    Ærmer med stor vidde ved skulderen og overarmen, mens de sidder tæt til fra albuen og ned til håndleddet.

  • Kemofibermærket

    Fælles mærke for kemofibre, der er udarbejdet af det tyske industriforbund for kemofibre IVC. Fibrene får dette kvalitetsmærke efter at være blevet kontrolleret.

  • Kemofibre

    Er kunstigt fremstillede fibre, der ikke forekommer i naturen. Tråden fremstilles ved hjælp af en spindeteknik, hvor spindemasse presses gennem dyser under tryk. Kemofibre kan være meget fine og tynde, men de kan også være voluminøse. Yderligere egenskaber er bl.a., at disse fibre kan være glansfulde, matte, varmende, kølende og fugttransporterende afhængigt af deres udformning. De kan både kombineres med andre kemofibre og med naturfibre. På baggrund af disse kombinationer kan tekstilernes brugsværdi forbedres.

  • Ketling

    En metode til fremstilling af en eksklusiv søm til sammensyning af strik. Anvendes typisk til fladstrik. Hver enkelt maske bliver enkeltvis (!) sat på en ketlekrans, så tråden kan ’stikkes’ helt præcist ind i masken.

  • Kilebuks

    En buks med et snit, hvor benene tilspidses forneden. Med karakteristiske stropper, der går ned under foden, så buksebenene ikke kryber opad.

  • Kinaflip

    Opretstående smal skjortekrave, der ikke er bukket ned.

  • Kiperbinding

    Bindingsmetode, der ofte anvendes til buksestof. Det ydre kendetegn er en diagonal effekt.

  • Kjolesæt

    Festtøj, der kun anvendes til aftenarrangementer. Der kan også anvendes betegnelsen ’white tie’. Et kjolesæt består af buks, jakke og skjorte. Kjolebuks: forsynet med to besætningsstriber langs ydersømmen, der kaldes galoner. Smokingbuks: fremstilles af samme stof og i samme farve som smokingjakken. Kjoleskjorte: for det meste hvid med fadermorderkrave, kombineres med hvid vest og hvid sløjfe. Kjolejakke: med svalehaler bagpå, mens den kun går til taljen foran.

  • Klaplomme

    Horisontal lomme, hvor åbningen er dækket af en klap.

  • Klassisk miks

    En blanding af 45% ren ny uld og 55% polyester.

  • Klokkeærmer

    Ærmer, der har form som en klokke. Med en længde, der når ned til eller længere ned end albuen.

  • Klokkeform

    Det franske ord Godet = klokkeformede læg. Kileformede stofstykker, der indsættes i banenederdele med lige snit, så de får fejende vidde forneden. ->klokkeformet nederdel

  • Klokkeformet hat

    Hat af filt, der er kendetegnet ved en høj, halvkugleformet hattepuld og en smal nedadvendt skygge.

  • Klokkeformet nederdel

    Den typiske klokkeform opstår, når der ved tilskæringen anvendes et rundt eller halvrundt snit. Det giver en nederdel, der er smal om hoften og har fejende vidde forneden.

  • Klorblegning

    Blegning af cellulosefibre med natriumhypoklorit eller natriumklorit. Giver mulighed for hurtig, fiberskånsom blegning, hvor man opnår en ren hvid farve. Ud fra et miljøsynspunkt er denne metode dog meget tvivlsom, og der anvendes derfor i vid udstrækning klorfrie processer i stedet.

  • Klubstil

    En elegant og sporty stil, der er inspireret af den noble stil i engelske og amerikanske sportsklubber. Tøjet har et klassisk snit, og de dominerende farver er blå og hvid, eventuelt med striber eller en dekorativ belægning. Nostalgiske emblemer og våbenskjold er uomgængelige.

  • Knickerbockers

    Buks i bredt snit med overfald, der dækker den faste benkant.

  • Knickers

    Buks i smalt snit med fast benkant. Sammenlignet med knickerbockers er der ikke overfald på knickers på grund af det smalle snit.

  • Kniplinger

    Ved knipling krydses og drejes tråde efter et bestemt mønster. De tekstiler, der kniples, har hulmønstre. Kendte kniplingsmønstre er f.eks. Mechelner, Brüsseler, Honiton, Valenciennes, Torchon og Schneeberger.

  • Knit and Wear

    Strikketeknik, hvor der strikkes en hel bluse på én strikkemaskine. Der er ikke brug for nogen syninger; trådenderne skal bare trækkes ind.

  • Kontrastbelægninger

    Striber i halsudskæringen, på ærmekanterne og i kanten forneden, der bevidst er valgt i en anden farve end den pågældende beklædningsgenstand, så man opnår den ønskede kontrast.

  • Korsetnederdel

    Model med bred forarbejdet linning, der sidder stramt til i taljen og dermed understreger denne.

  • Krep

    Stof, der pga. anvendelse af hårdt spundne garner eller bindingseffekter får en porøs og kornet overflade.

  • Krepgarn

    De ægte såkaldte krepgarner opstår ved, at der anvendes ekstra hårdt spundne garner. Stoffet får en karakteristisk urolig overflade med fin struktur.

  • Kridtstribe

    Lyse kontraststriber på mørkt uldstof. Stribernes konturer bliver let udviskede pga. en let opkradsning af ulden.

  • Krimmer

    Oprindeligt den tyske betegnelse for den krusede uld fra lam fra Krim-halvøen. I dag dækker begrebet over imiteret pels, der faktisk er plyspels lavet af krusede garner.

  • Kruset krep

    Bomuldsstof, der lokalt er behandlet med natronlud, så det får det karakteristiske krusede udseende.

  • Kuskefrakke

    Frakke eller slag med pelerine (skulderslag).

  • Kvalitetsmærkning

    Piktogrammer, der står for nøje definerede kvalitetsforskrifter, som varerne skal opfylde for at få mærket. Eksempler på kvalitetsmærker er bomulds- og hørmærket, uldmærket, silkemærket og kunststofmærket.

  • Kæde og skud

    De langsgående tråde i vævet stof betegnes som kæde, mens de tværgående tråde kaldes skud.

  • Kædebroderi

    Broderier, hvis udseende minder om en række af kædeled. Kædernes vindinger forekommer i mange forskellige udførelser.

  • Kåbekrave

    Rund krave uden revers på herrefrakker.

opad
 
Du har lagt denne vare i indkøbskurven
text